Flere kvinder i bestyrelser – hvordan vender vi skuden?

Danmark halter langt efter Norge, når det drejer sig om kvinderepræsentationen i bestyrelserne.

Det samme oplever Scandinavian Executive Institute i forhold til kvindeandelen på bestyrelsesuddannelsen. Hvordan vender vi skuden – hvis vi altså vil det?

15% af deltagerne er kvinder

Scandinavian Executive Institute tilbyder 2 bestyrelsesuddannelser  – Executive Board Programme INSEAD og Advanced Board Programme INSEAD i både Norge og Danmark. I Norge er andelen af kvinder, der deltager i programforløbene, cirka 50 procent. I Danmark er der generelt bare omkring 15 procent kvinder på bestyrelsesuddannelsen.

En lignende tendens gør sig gældende i virkelighedens bestyrelsesverden, viser en omfattende undersøgelse fra Board Network. I Danmarks 200 største virksomheder er kvindeandelen i bestyrelsesrummene 18 procent, og når det kommer til bestyrelsesformandsposterne, er disse besat af 98 procent mænd – og dermed blot to procent kvinder.

Dyrk diversiteten

I skarp kontrast hertil viser forskning og utallige undersøgelser, at øget diversitet i bestyrelserne – blandt andet i form af en mere ligelig kønsfordeling – har en stor positiv betydning for bestyrelsens effektivitet og derigennem virksomhedernes økonomiske resultater.

Blandt andet viser statistik fra European Women on Boards (EWoB), at kønsbalancen i Europæiske bestyrelser kan føre til øget innovation, konkurrencedygtighed bærekraftig vækst og velstand i samfundet.

Så hvor er det, den ”glipper” i Danmark og hvordan øger vi repræsentationen af kvinder i bestyrelser i DK?

Kvinder i bestyrelserKvinder i Bestyrelser vil ikke kvoteres

Nogle af de årsager, som bliver fremhævet i forhold til den lave kvinderepræsentation i danske bestyrelser, handler om, at bestyrelser ofte bliver rekrutteret via netværk, og at det traditionelt set har været mænd, der har siddet på de poster, der har ført til en bestyrelseskarriere. Flere nævner også det forhold, at kvinder måske er lidt mere beskedne end mænd og ofte kan have et behov for at være ”mere end 100 procent sikre”, før de kaster sig ud i noget nyt.

I Norge valgte man for mere end ti år siden at lovgive sig ud af situationen ved at kræve, at norske almenaktieselskaber (ASA) og offentlige organisationer skulle have minimum 40 procent kvinder i deres bestyrelse. Er det vejen at gå i Danmark?

Tre danske kvinder, der netop har afsluttet bestyrelsesprogrammet Executive Board Programme INSEAD, giver sine perspektiver på sagen – og mulige løsningsforslag.

– Jeg er ikke vild med, at vi skal lovgive os ud af situationen. Det skal ikke være køn alene, der giver dig adgang til en bestyrelse. Jeg tror mere, det handler om at skabe opmærksomhed omkring emnet og virkelig understrege de fordele, man har ved at opnå større diversitet – og det handler ikke bare om køn, men også om diversitet i forhold til kompetence, siger Betina Nygaard, CEO i Scanmarket.

Diversitet – dyrebar eller dyrekøbt?

BESTIL MATERIALE

Her kan du bestille materiale om bestyrelsesuddannelsen Executive Board Programme INSEAD

Kvinder i bestyrelser

Dorthe Håhr Dupont, Head of Nordea Ventures

Det er en indstilling, som Dorthe Håhr Dupont, Head of Nordea Ventures, kan sige sig enig i.

– Jeg ville personligt nødigt komme ind i en bestyrelse på en kvote, men vil ind, fordi jeg er anerkendt for mine kompetencer. Problematikken skal hellere løses via oplysning. Al forskning viser, at en større diversitet i bestyrelser har en positiv effekt for virksomhederne, og det handler ikke bare om kønsmæssig diversitet, men om diversitet i et bredere perspektiv. Det er denne forskning, vi skal bruge til at oplyse – vi skal kort og godt skabe meget mere opmærksomhed omkring emnet, siger Dorthe Håhr Dupont, Head of Nordea Ventures.

Uden kvinder skaber vi en monokultur

Kvinder i bestyrelser

Lise Vestergaard

Lise Vestergaard i Vestergaard Consulting mener også, at vejen frem er at finde gennem et paradigmeskifte.

– Forskning viser en stærk sammenhæng mellem diversiteten i sammensætningen af bestyrelsen og økonomiske resultater.

Ligeledes er det påvist, at der træffes bedre og mere objektive beslutninger i ikke-homogene teams.

På baggrund heraf er jeg således ikke fortaler for kvoter ift. hverken køn, nationalitet eller alder. Jeg foretrækker selv at sætte min fod i bestyrelsesrummet på baggrund af det, jeg kan bidrage med såvel personligt som fagligt til virksomheden.

Desværre er det nok det lange seje træk, der skal til for at få flere kvinder i bestyrelserne – og der ligger en opgave i at diskutere, hvad en effektiv bestyrelse er for en størrelse, og herunder hvilke kompetencer der skal være til stede. Det er min oplevelse, at bestyrelserne er alt for konservative og ikke tænker bredt nok i forhold til rekruttering af bestyrelsesmedlemmer i dag.

Lige-løn for lige-arbejde

Jeg læste et sted, at det tager 100 år inden kvinderne har lige-løn for lige-arbejde i DK (hvis vi fortsætter i samme takt som nu) – og tager det lige så lang tid i forhold til at få kvinder i bestyrelserne, ja, så er der lang vej! Jeg har dog stor tiltro til, at de unge ‘digital natives’ (herunder kvinderne) som pt. stormer frem på de videregående uddannelser, og som om få år puster os alle i nakken, kommer til at rykke på statistikkerne i positiv retning, siger Lise Vestergaard, Executive Business Consultant i Vestergaard Consulting.

Når man diskuterer problematikken med de danske kvinder i bestyrelser, bliver det tydeligt at lovgivning og kvoter ikke er den foretrukne løsning. Men hvorledes skal bestyrelserne så komme problemet til livs?

Læs også artiklen: Kvinder i ledelsen giver kroner i kassen

Uddannelse vejen frem?

Men er det vigtigere for en kvinde end en mand at tage en professionel bestyrelsesuddannelse med henblik på bane sig vejen frem til de bonede gulve i de danske bestyrelsesrum?

– På sin vis er svaret måske ja, for at få større adgang til bestyrelsesarbejde. Men det handler måske også om, at mange kvinder gerne vil dobbelttjekke, at de har styr på det hele – så i det perspektiv, giver det måske også mening, siger Dorthe Håhr Dupont.

Det er et argument, Lise Vestergaard er enig i.

– Det handler måske i lige så høj grad om kvindernes egen ”banehalvdel”. At de måske føler, de står stærkere, hvis de kan dokumentere, at de har en professionel bestyrelsesuddannelse. Og jeg har da oplevet, at det faktisk har skabt noget opmærksomhed i netværket, at jeg har været en tur på INSEAD, så måske er det et godt afsæt, men naturligvis ikke altafgørende for at få en bestyrelsespost, siger hun.

Du skal profilere dig selv

Ifølge Betina Nygaard vil en fremtidig bestyrelseskarriere uanset kræve, at man er i stand til at profilere sig selv.

– I den perfekte verden burde det ikke være vigtigere for en kvinde end en mand. Men når man oplever, at mange bestyrelsesmedlemmer vælges ud fra netværk, så kan det være sværere for kvinder at få sat sig selv i scene, og dermed kan en professionel bestyrelsesuddannelse være en måde at få profileret sig selv på. Det handler jo grundlæggende om at få skrabet alle de plusser sammen, man kan. Og desuden giver uddannelsen virkelig et godt og vigtigt kompetenceløft, slutter Betina Nygaard.

Hvis du er interesseret i at læse mere om de Bestyrelsesuddannelser Scandinavian Executive Institute udbyder, kan du læse mere her.