Sådan bliver du en bedre leder!

Mere end nogensinde før skal du som leder uddelegere opgaverne til andre.

9 tips til hvad du som leder skal have styr på for at blive en bedre leder

Det er vigtigt at have styr på rammer, holdet og din egne styrker. Bliv inspireret til at få styr på en række vigtige elementer i dit lederskab og vær opmærksom på de parametre som gør dig til en bedre leder.

Sådan bliver du en bedre leder:

  1. Skab de optimale rammer

Ved at have rammerne i orden skaber du de absolut bedste betingelser for, at dine medarbejdere kan excellere og løse deres opgaver. Jo bredere rammer du giver, desto mere plads har dine medarbejdere til at være kreative og komme med gennemtænkte løsninger. Men husk også at opstille deadlines, så der er en tidshorisont for, hvornår opgaverne skal være løst.

  1. Kend dit hold

Når du kender dit hold, og de enkeltes kompetencer, har du også tiltro til, at det kan løfte de opgaver, du beder dem om. Det kan betyde, at du indledningsvis skal headhunte, men du skal også være opmærksom på de kapaciteter, virksomheden allerede har. På den måde sammensætter du det helt rigtige hold.

  1. Giv holdet medbestemmelse

At give holdet indflydelse og medbestemmelse vil øge produktiviteten, men vær også opmærksom på, at du er lederen, og du skal sørge for, at I holder kursen. Ellers ender det med tilstande af anarki, som ikke er fordrende for virksomhedens fremdrift. Det er dog vigtigt, at holdet trygt kan give meninger til kende. Ellers vil potentielt vigtige ting ikke se dagens lys, men blot forblive en idé i en medarbejders hoved.

  1. Coach dine medarbejdere

Ved at coache og guide dine medarbejdere kan du få dem til at bevæge sig i den retning, du ønsker. Det er godt for virksomheden, udvikler medarbejderne og giver en følelse af, at alle løfter i flok.

Læs også artikelen “Dette sker når du uddanner dine ledere”

  1. Du skal opfordre til kreativitet

Ved at give dine medarbejdere plads til at være kreative, vil der blive skabt anderledes løsninger. Løsninger, som ingen af jeres konkurrenter har fundet på eller arbejder på. På den måde kan I skabe et marked, hvor der før intet var.

  1. Du skal udvikle dine egne strategikompetencer

Vores samarbejde med INSEAD gør, at vi kan tilbyde uddannelser i meget høj kvalitet. Både for topledere og for bestyrelsesmedlemmer. Vil du udvikle dig på det strategiske niveau, anbefaler vi, at du uddanner dig. Og med os og INSEAD som medspillere, får du den bedste uddannelse på området.

  1. Hav en plan og gå forrest

Som topleder er du rollemodellen. Den som alle i virksomheden ser op til og som dine nærmeste ansatte går til. Du skal lede og gå forrest, når behovet er der, men ikke være bange for at dine medarbejdere er eksperter på deres respektive områder. Det er trods alt derfor, du har ansat dem.

  1. Vær risikovillig

Generelt er det vigtigt for topledere, at de skal være villige til at tage chancer. Hvis man altid vælger det sikre, vil virksomheden måske være til stede i mange år, men den vil ikke udvikle sig. Derfor kan det være vigtigt at stole på mavefornemmelsen og erfaringerne, når de store beslutninger træffes.

  1. Prioritér din tid

Som leder vil alle tale med dig. Bestyrelsen ønsker drøftelser, ledere og medarbejdere under dig ønsker dit syn på emner og opgaver, og derfor er det vigtigt, at du kan sige fra og prioritere dine opgaver. Den uerfarne leder vil tage opgaver som mailens indbakke og telefonopkald først, mens den erfarne vælger at løse de opgaver, der har størst effekt for virksomheden. At have travlt er helt okay, men travlhed som sådan er ikke målet. Målet er at indfri forventninger, nå mål og udvikle forretningen.

 

Du kan læse mere om de uddannelser der tilbydes af Scandinavian Executive Institute her. Alle uddannelser udbydes is samarbejde med INSEAD i Frankrig og vi lægger stor vægt på, at kvalitet og faglighed er i top samt at vi altid er aktuelle med indhold.

Kontakt os på mail jr@se-institute.dk eller telefon +45 2485 7797.

BESTIL MATERIALE

Her kan du bestille materiale om toplederuddannelsen Executive Management Programme INSEAD