Digital kompetence – en ”farlig” mangelvare

Manglende digital kompetence truer med at bremse den digitale transformation. Et fokus på at opgradere medarbejdernes kompetencer kan dog i høj grad vende den negative trend.

Danske topledere er klar til at punge ud, men manglen på teknologisk viden truer med at bremse den nødvendige digitale transformation. Det viser en ny undersøgelse fra PwC og Dansk Erhverv baseret på svar fra knap 600 danske topledere, skrev Finans.dk i maj måned.

Ifølge undersøgelsen forventer virksomhederne at investere betydeligt mere i teknologi i år sammenlignet med sidste år. Og næsten hver tredje forventer at investere over 20 procent mere i ny teknologi.

– Rigtig mange både store og små virksomheder har fået øjnene op for nødvendigheden af og mulighederne i at investere i ny teknologi og digitale løsninger, og det er derfor inden for disse områder, man virkelig løfter investeringsbudgetterne sammenlignet med, hvad man tidligere har investeret i, fortæller Esben Toft, partner og leder af PwC’s afdeling for Digital, Automation og Data til Finans.dk.

Bekymret for kompetencerne

Problemet er imidlertid, at der er en voksende bekymring for manglen på digital kompetence blandt den tilgængelige arbejdskraft, og at det er noget, der truer virksomhedernes udvikling på både kort og lang sigt.

– Hvis ikke de danske virksomheder formår at følge med udviklingen, risikerer de at sakke bagud i forhold til deres internationale konkurrenter, siger Esben Toft fra PwC til Finans.dk.

De tiltagende problemer med at skaffe arbejdskraft herhjemme betyder, ifølge undersøgelsen, at flere af topcheferne efterspørger reformer af uddannelsessystemet. Hele 69 procent ser et behov for en uddannelsesreform med fuldt fokus på digitale kompetencer og digitalt lederskab.

Adresserer udfordringerne

– Det er præcis denne udvikling, der gør, at vi netop har haft en omfattende gennemgang af vores mellemlederuddannelse Leadership Acceleration Programme med henblik på at opdatere den med den nyeste forskning og viden inden for digitalisering samt digital ledelse, fortæller Steen Buchreitz Jensen, der er programansvarlig for uddannelsen i Scandinavian Executive Institute og fortsætter:

– Når vores næste forløb starter til efteråret, er det med et stort fokus på digitalisering, som er et emne, vi i Scandinavian Executive Institute har udviklet i nært samarbejde med professorerne fra IMD Business School. Med en indgående og omfattende forståelse for digitalisering og digital ledelse er det tanken, at vi giver vores deltagere en vidensindsprøjtning, således at de bliver i stand til at eksekvere på virksomhedens digitale strategi fra dag et – og agere en vigtig sparringspartner for topledelsen. De kommer hjem med en række modeller samt en meget praktisk værktøjskasse, der kan hjælpe dem med dette arbejde, slutter Steen Buchreitz Jensen.

Tilmeld dig her

Digital rejse

Ifølge professor og underviser på IMD, John Walsh, vil deltagerne blive præsenteret for det overordnede helikopterperspektiv, men vil samtidig få mulighed for at dykke ned i de mere praktiske problemstillinger, således at de bliver klare til at drage afsted på deres egen ”digitale rejse”.

– Digitaliseringsemnet på LAP vil blandt andet omhandle hvilke krav og forventninger, der er til forskellige virksomheder og brancher i forhold til at udnytte de digitale muligheder – også i forhold til nye, og ikke tidligere kendte markedsmuligheder. Emnet vil desuden gennemgå hvilke organisatoriske betingelser, eksempelvis processer og strukturer, som bør være på plads for at kunne gennemføre en vellykket digitaliseringen, forklarer professor John Walsh.

Her kan du læse endnu mere om det nye digitaliseringsemne på Leadership Acceleration Programme IMD.

Bestil materiale her